Sorg er en naturlig del af livet, der kan ramme et menneske når som helst. Den må gennemleves og ikke fortrænges eller ”gemmes af vejen”. Hvis den bliver det, er der risiko for at sorgen bliver patologisk, dvs. sorgen bliver til en kronisk ubearbejdet følelse, hvor man bliver hæmmet og føler sig hjælpeløs og fortabt. Man opgiver og sorgen kan gå over i depression, misbrug og hyperaktivitet. Den kronisk sorgramte kan have tendens til isolation.

 

Fysisk føler den sorgramte sig meget træt, kan have klager over muskelsmerter, hovedpine og har oftest ingen appetit. Ofte er et sorgforløb ensartet fra menneske til menneske på trods af vore forskelligheder, men der kan ikke sættes en tidsangivelse på hvor længe forløbet varer. For nogle er sorgen lettere at komme igennem end for andre.

Sorgens forløb kan beskrives udfra følgende 3 trin:

 

1)  Fortid:

Den sorgramte må erkende den eller de tab han/hun har været igennem og acceptere, at tabet er en realitet. Det gælder både den intellektuelle forståelse, men også den følelsesmæssige forståelse, der rummer erkendelsen af at tabet er uigenkaldeligt.

 

2)  Ny nutid:

Den sorgramte må finde ud af at være i og forholde sig til en ny og fremmed nutid.

 

3) Fremtid:

Et nyt kapitel åbnes for den sorgramte. Vedkommende orienterer sig mod en anden fremtid med nye måder at indrette sig på og er mere åben overfor omgivelserne igen. Trin 3 er også det trin der giver nyt håb, men det er også en forudsætning for at man er kommet helskindet igennem de to første trin.

 

 

De 3 trin sker ikke som en jævn fremadskridende proces, men foregår i hop og spring frem og tilbage. Man siger at tiden læger alle sår. Sådan er det ikke nødvendigvis for alle. Nogle tab er så store at de giver livslange ar og som før beskrevet, at sorgen bliver kronisk.

Det er da relevant at opsøge læge, psykolog eller psykoterapeut for behandling.

 

Kilde: psykoterapeuterne  Lis Hillgaard

         Marianne Davidsen-Nielsen & Nini Leick