Ordet krise er græsk og betyder ”vendepunkt” eller dramatisk højdepunkt.

En krise er ikke en vedvarende situation. Den kan enten føre til udvikling eller ødelæggelse.

Vi tolker begivenheder på vidt forskellige måder. Det hænger bl.a. sammen med de værdier vi bygger vores liv på og evnen til at kunne mestre en krise.

Det er vigtigt ikke at opfatte de to fænomener sorg og krise som værende eet, fordi der kan være sorg i en krise, men ikke nødvendigvis krise i en sorg. Problemer og kriser er heller ikke det samme. En krise er en reaktion på at individets mestringsstrategier midlertidigt er sat ud af funktion. Problemer er så at sige selvskabte, men ikke nødvendigvis bevidste valg (og er hovedsageligt ubevidste udfra de mestringsstrategier individet har tilegnet sig, gennem arv og miljø og måden vedkommende opfatter livets udfordringer på).

Ligesom sorg, (Se sorg) må en krise ikke gemmes af vejen (fortrænges). Erfaringer har vist, at det er vigtigt at kunne mestre krisen i de sidste to faser som er længerevarende, evt. med hjælp fra en læge, psykolog eller psykoterapeut. Det er vigtigt ikke straks at kaste sig ud i nye projekter før efter afsluttet krise og sorgforløb, da dette blot vil være et forsøg på at forskyde og fortrænge dem. I akutfaserne, dvs. chokfasen og reaktionsfasen, er det især vigtigt at have et tæt netværk af familie eller professionelle behandlere omkring sig.

 

Et kriseforløb i 4 faser:

 

Chokfasen

Hos den der rammes af krise, skal det der har forårsaget den, først fattes og begribes i det indre tanke og følelsesunivers. Den kriseramte lukker af, benægter at en begivenhed til krisen kan have fundet sted, oplever det som et mareridt.

Den kriseramte kan virke ligeglad, utilgængelig, lammet, følelsesløs eller reagere ved at skrige eller slå. Disse reaktioner kan vare fra få minutter til nogle døgn. Chokfasens styrke, varierer med tabets karakter.

Reaktionsfasen

Stærke og ofte modstridende følelser med tankekaos, dominerer ofte hos den kriseramte. Sorg og forvirring øges og ved denne fase kan der optræde flere umulige udfordringer for den kriseramte at tage stilling til og dennes følelsesmæssige reaktioner kan ofte virke overdrevne for omverdenen. Den kriseramte ejer ikke en hverdag som alle andre og er ofte optaget af sig selv og sit tab. Reaktionerne kan være mange, f.eks. had – skam – frustration – vrede – skyld og depression.

Reparationsfasen

For den kriseramte, vil det ikke være ualmindeligt at denne fase vil tage fra 6 måneder og op til 1 år. Den er en glidende overgang fra tidligere fase og er for den kriseramte en måde at finde en ny slags hverdag. Hvordan etableres nye rutiner? Hvordan komme tilbage til uddannelse eller arbejde? Hvad med venner og netværk i øvrigt? Hvem er jeg som menneske og hvilken rolle er jeg i, selv om jeg er det samme menneske?

 
Nyorienteringsfasen 

Den kriseramte vil ofte begynde at knytte nye kontakter og evt. at retablere gamle. Krisesituationen bliver mere realistisk at tale om uden at den kriseramte bryder sammen. En ny hverdag kan begynde at fungere igen og lyssind kombineret med håb, vil komme til stede i kortere eller længere perioder ad gangen. Der lægges planer for fremtiden og livet føles så småt værd at leve igen. Mange føler sig stærkere og klogere i denne fase, hvis de er kommet godt igennem de tre foregående faser.

Mennesker kan komme ud af deres kriser med vidt forskellige funktionsniveau. For nogle, vil krisen efterlade dem på den anden side med sig selv i behold, med højere bevidsthed og større sjælsstyrke. Andre kommer igennem slidte og medtagne, men intakte. Desværre kommer mange også ud på den anden side med et sænket eller ødelagt funktionsniveau. De er opgivende og medtagende og nogle ender ud i et misbrug.

 

Der er hjælp at hente. Kontakt gerne psykolog eller psykoterapeut og hellere én gang for meget.

 

 

Kilde: psykoterapeuterne Marianne Davidsen-Nielsen, Nini Leick,  Lis Hilgaard &

proff. dr. med,  Johan Cullberg